6. november 2012
      I dag har jeg prøvet min hjemmesyede ridenederdel i uld :-) Fik desværre ikke
      taget et billede af den mens jeg sad på Zeloso, men her er et billede af hvordan den ser
      ud forfra :-) Den er lys grå/baige meleret i kogt uld (78% uld). Min går ikke helt ned
      til jorden, da jeg så føler jeg vil gøre den alt for beskidt når jeg skal have den på
      i stalden, men den kunne godt være lidt længere når jeg rider, da den ikke går ud over
      stigbøjlerne. Men jeg synes den er helt fantastisk og passer godt til mig :-) Jeg har
      valgt denne lyse farve fordi mine heste er hvide, så hestehår vil ses minimalt på denne
      farve :-)  
      
 
      2. Oktober 2011
      I dag har vi nydt det dejlige solskinsvejr og fået taget nogle billeder af Zeloso og
      brudekjolen. Fotografen var den meget tålmodige og hjælpsomme Line :-)
      
      
      
      
      
      
       
      17. september 2011
      I dag har vi været til vores første show mig og Zeloso! Vi var på TIKA hestival i
      Tjæreborg og red to gange - 30 min af gangen! Det gik rigtig godt, især anden gang :-)
      Vi havde Susanne med som speaker og lidt fardo musik i baggrunden og så havde vi også en
      stand i lusitano foreningen. 
      
      
      
      4. september 2011
      I dag har vi været på Store Hestedag i Roskilde. Det var en rigtig god dag og vi fik
      9/9 i mønstring og gik videre i mønstrings konkurrencen på tværs af racerne! 
      
      
      
       
      2. juli 2011
      I dag blev jeg gift med min dejlige Anders! Her er den smukke hestevogn vi blev kørt i
      :-) 
      
      
       
      28. juni 2011
      Så har jeg haft Line ude og tage billeder igen, så nu kan der komme et par nye på
      hjemmesiden :-) 
      
      
      30. april 2011
      I dag har Zeloso og jeg været til Bryllup!!! Susanne og Kaj skulle giftes i Vestskoven
      og Susanne skulle ride hendes lusitano Robalo hen til hendes brudegom. Vi fik lov at være
      med til begivenheden :-) 
      
      Fotograf: Jeanette Juul Jensen
      
      
      
      
      
      
      Og så er der sket en anden meget stor ting i dag, Zeloso er kommet på fold sammen med
      de andre heste :-)
      
      21. april 2011
      Så var søde Line lige forbi og tage nogle gode billeder af os i det fantastiske
      forårsvejr :-) Jeg er bare SÅ glad for min nye hest!!! I dag skulle vi lige lufte alt
      vores portugisiske udstyr (dog ikke mit showtøj, det må blive senere) Normalt rider jeg
      med ridehjelm, men til ære for fotografen blev den lige taget af i dagens anledning :-)
      
      
      
       
      3. april 2011
      Så er der lige et par nye ridebilleder af mig og Zeloso fra dagens træning. 2.
      ridetur i Danmark og han var bare så flink :-)
      
      
      
       
      1. april 2011
      Dette er ikke en aprilsnar, men jeg har solgt Xiado til Paulo Fernandes i Portugal og i
      stedet købt Zeloso. I nat ankom han til Danmark og jeg er bare SÅ glad for ham!!! Han
      kom kl 03.15 med tansporten og han ser bestemt ikke mærket ud af den lange transport tur
      :-)
      
      ____________________________________________________________________________________
      6. september 2010
      Nu har vi været på store hestedag i Roskilde her i weekenden. Det gik rigtig godt.
      Xiado blev bedømt lørdag og det blev til den flotte karakter 9/9 ud af 10, så vi gik
      videre til konkurrencen om "dagens hest". Både lørdag og søndag var vi i den
      store ring (en drøm gik i opfyldelse!) og ride sammen med "Iberisk equipage"
      som eneste lusitano og "portugisisk rytter". Her følger lige nogle billeder af
      begivenheden :-)
      
      Fotograf: Zanne Jedig
      
      
      Fotograf: www.tehs.dk
      
      Her kan man se nogle af de andre fra holdet :-) De andre heste er spanske PRE heste.
      Fotograf : Zanne Jedig
      
      Her er vi igang med mønstringen på Store Hestedag 2010
      
      1. juli 2010
      Nu har vi været til vores første show. Det var til "Dyrenes dag" i
      Slagelse. Det var en rigtig god dag og Xiado blev kåret som "Dagens hest" ved
      publikums afstemningen :-) Han var en rigtig klappehest hele dagen og han nød bare at
      være i centrum. 
      
      
       
      26. juni 2010
      I aftes fik vi prøvet vores nye skræddesyet tøj fra Portugal, så det skal fejres
      med en lille billed serie:-) Tak til Zanne Jedig som var fotograf :-)
       
      
      
      
      
      
       
       
      21. juni 2010
      Så blev der lige prøvet brunt show udstyr på Xiado i dag. Sadlen har jeg lånt er
      Henriette med Zorro, den er faktisk ret fin til ham synes jeg - troede kun at sort ville
      være flot til ham, men er faktisk ret vild med det brune læder også :-) 
      
       
      17. juni 2010
      Her til aften var vi lige ud på vores ynglingsridetur på Feddet ved Faxe og træne i
      vand :-) Det er simpelthen KANON fedt at ride i vandet!!!! Læg mærke til på billede 2
      hvor meget han løfter bagbenene, det er total "aqua træning" og jeg håber at
      kunne træne ham sådan mindst en gang hver 14. dag her hen over somren. Bemærk også
      vores flotte "Fryland rideudstyrs" underlag :-) 
      
      
      13. juni 2010
      Så kom sommeren endelig til landet og derfor kan der endelig tages gode udendørs
      billeder :-) Her er lige et af mig og Xiado som blev taget sidste weekend, da Xiado og jeg
      var på rideweekend hos Maria og Amadeus - fantastisk at føle sig som 14 år igen og bare
      ride og komme i skoven og i vandet på vores to fantastiske heste! 
      
      Så er der lige et billede som Rita har taget i Grumløse ridehus for nylig også
      
      Bemærk lige vores nye flotte "Skærslund design" pandebånd :-) Dette
      hverdags pandebånd er med hvide perler og lidt hvide "diamanter" omkring -
      enkelt og pænt. Vi har også et "mega pling" pandebånd, men dette har jeg
      endnu ikke taget billeder af - hmm det er vist snart tid til at Line kommer forbi med
      hendes kamera :-)
       
      27. maj 2010
      Der er sket en masse siden sidst jeg har lagt billeder ind. Xiado er blevet kasteret og
      det er gået over al forventning. Så han har stået stille i 3 uger, men har nu
      overstået sin periode på 2 ugers genoptræning og vi er på banen igen med fuld
      træning. For første gang har vi prøvet løsspringning i går. Det gik rigtig godt, han
      synes det var super sjovt. 
      
      I dag har vi så været på besøg hos Maria med lusitanoen Amadeus. Vi havde en kanon
      god dag med hestene, fik trænet dem hver især i dressur og bagefter en tur i skoven på
      dem begge. De klarede det fint, selv om Amadeus er hingst og Xiado ikke helt har fundet ud
      af endnu han ikke er mere :-)
      
       
      3.april 2010
      I dag har jeg haft besøg af min søde privat fotograf Line, så her er lige et par
      billeder fra dagens træning :-) 
      
      
      
      
       
      20. februar 2010
      
      Min smukke dreng :-) 
      
      Her er et billede af vores nye contact suprime sadel. Vi har jo ellers en contact
      primery som jeg er meget glad for, men dette er den helt nye model som er super lækker.
      Primery sadlen skal fremover bruges til Gerpir. Fordelen ved denne model er, at jeg bla.a
      kan have stigremmene inden under sadel klapperne og det kan jeg godt lide og så er
      designet bare endnu flottere på den nye model :-)
      11. februar 2010
      I dag har været en historisk dag. Både Gerpir og Xiado har gået på samme fold!!!!
      De har nu stille og roligt lært hinanden at kende over de sidste 5 måneder og gået på
      fold op af hinanden og stået på stald ved siden af hinanden, men det var noget
      nervepirrende at lukke dem ud sammen. Grunden var, at hegnet var gået i stykker og det
      var umuligt at lave nyt hegn i den frosne jord, så nu måtte det briste eller bære.
      Heldigvis er Xiado en meget sød hingst, så han gjorde INTET ved Gerpir :-) 
      
      Fred og idyl  - heldigvis
      
       
      26. december 2009
      
      
      Julegaven fra mig til Xiado i år var hans nye pandebånd til hans OS kandar. Er det
      ikke bare fint til ham? 
      19. december 2009
      
 Så
      kom sneen til Danmark og jeg tror faktisk ikke at Xiado nogensinde har set det før. Han
      omførte sig ihvertfald sådan, og det var ikke så nemt at få ham igennem en kæmpe
      drive som var kommet lige inden for lågen til folden. Den var så dyb at han fik sne op
      under dæknet på maven! Men kort efter nød han det og legede i sneen :-) 
      10. november 2009
      
      9. november  2009
      
       
       
 
      Her har vi så endelig fået vores egen OS rundsyet kandar. Et stort ønske er gået i
      opfyldelse for mig, har nemlig ønsket mig sådan én i 20 år! Jeg var så heldig at
      finde brugte agentan bid, da de er svære at købe fra nye mere, men jeg synes farven er
      bedre til ham end de gyldne aurigan. Så må jeg bare have fat i et pandebånd med sten,
      det rundsyet er lidt kedeligt synes jeg og det er også det vi har på trensen, så han
      skal have lidt "bling bling" :-) 
      1. november 2009
      
      Her er lige et billede fra med en OS kandar som vi lige prøvede, men den var for stor
      til ham. Biddene er også aurigan, og jeg er mest til agentan bid. 
      29. oktober 2009
      
      Her et billede af vores bomløse sadel som jeg varmt kan anbefale! Man kan læse meget
      mere om den på www.contact-saddle.com og Zoe
      yder en rigtig god service med demonstrationer. En kvalitets sadel som er skånsom mod
      hesten ryg og med rigtig god rytter komfort! Jeg har prøvet andre bomløse, men var træt
      af velcro og billige materialer!  Dette er kvalitet og super lækker at side i! Kan
      også godt lide udseendet af den :-) 
      
       
      5. oktober 2009
      Her til aften har jeg lige taget et par billeder af hvor fint han står bundet til
      traileren når vi er ude på egen hånd og fx kører i ridehus. I dag har vi fået
      undervisning for første gang og det gik godt og han slappede fint af, så det var
      dejligt. 
       

      3. oktober 2009
      Så er det blevet efterår og dækkentid. Xiado har ikke ret meget pels og han var ude
      i det frygtelige storm og regnvejr i dag, så for første gang havde han et udendørs
      dækken på, det skulle lige have et par bukkespring, men så accepterede han det. Her ses
      han i stalden med et ulddækken. 
      
      Og her er et på stadgangen med hans fine ulddækken :-) Blåt klæder ham ret godt
      synes jeg :-) 
      